Præstens møde med Livskriser

Torsdag d. 6. Oktober kl. 19 i Sognehuset i Balling.
Som sognepræst, hospicepræst og beredskabspræst møder Natalia Packert Andresen mennesker i alle aldre, og livssituationer.
Som sognepræst følger man mennesker gennem alle livets faser, også når livet bliver svært, som sognepræst bliver man ind imellem inviteret ind i et liv eller en familie og får lov at være med før, under og efter en krise kender måske flere generationer i familien.
Som hospicepræst følger man patient og pårørende i den sidste afgørende og svære tid af et menneskeliv, der hvor man forsøger at få de vigtige samtaler, løse knuder eller hæfte ender på livet, her er både svære samtaler og håb og livsbekræftende øjeblikke. 
Som beredskabspræst bliver man sendt ud til katastrofer og kriser af akut karakter og her er opgaven anderledes, for her hersker ind imellem kaos og traumer. 
Natalia vil fortælle om hvordan hun arbejder med at følge andre mennesker i afmagt og krise og fortælle noget om, hvordan vi alle sammen kan følge hinanden gennem kriserne i livet, så ingen af os behøver at gå alene gennem det der er svært. Det foregår i Sognehuset i Balling Torsdag den 6/10 kl. 19:00 hvor der både er gratis adgang og kaffe på kanden.